Transport og logi

LUFTTRAFIK
Det færøsk ejede flyselskab, Atlantic Airways, flyver mellem København og Vága Airport/Færøerne flere gange dagligt. Derudover er der et par afgange ugentlig til/fra Bergen og Reykjavik.

I er naturligvis også velkomne til at flyve med Scandinavian Airlines / SAS, som ligeledes har en daglig rute mellem København og Færøerne. Vi henviser til deres hjemmeside: SAS.

Vær opmærksom på at kapaciteten er begrænset, så venter man med at booke billet vil man ikke alene risikere at prisen stiger men kan også stå overfor den udfordring, at der er udsolgt.

TIL OG FRA LUFTHAVNEN
Der er omkring 40 minutters køretid fra lufthavnen til Tórshavn. Der går jævnligt busser, men det er også muligt at reservere plads i en lufthavnstaxa / AirportShuttle.

Sidstnævnte koster 225 kr. per person for afhentning i lufthavnen og transport til ønsket hotel eller bolig i Tórshavn. Man deler som regel taxaen med 2 andre, men prisen er fast, 225 kr. per person.

Det er naturligvis også muligt at leje egen bil. På lufthavnens hjemmeside findes oplysninger om billeje.

HOTEL
Seminaret vil fortrinsvis blive afviklet på Hotel Føroyar. Hotellet er bygget i 1983 og ligger i ét naturrigt område med en betagende udsigt ned over Tórshavn. Arkitekturen gør, at hotellet med græstag og linjer næsten går i ét med landskabet.

Fjølrit har indgået aftale med Hotel Føroyar om ophold til vores gæster til en favorabel pris.
Nærmere information om Hotel Føroyar samt reservation kan foretages ved enten at ringe eller sende en email. (Tlf: +298 317500. Email: hf@hotelforoyar.com )

Ønsker I helt eller delvist ophold andetsteds i forbindelse med seminaret, kan vi henvise til oversigten hos VisitFaroeIslands. Der finder I både Bed & Breakfast, et udvalg af huse og lejligheder og mange andre overnattelsesmuligheder.

Hotel Føroyar